STJERNEBØRN

De børn vi oftest arbejder med eller laver et "rum" til er børn der ofte ikke føler at de passer ind, at de er alene om at være den de nu engang er. Vi oplever at det handler om børn og unge med højere bevidsthed og de voksne ofte ikke forstår dem. Rigtig mange børn og unge får stillet diagnoser, også hvor vi ser at den måske ikke er berettiget. De lever ofte med forskellige typer af angst og andre følger af, at være "forkert". Barnet eller den unge kan ikke altid forklare, hvad der sker og hvorfor? Både Bjarne og Birgitte var selv sårbare børn (og man kan godt virke stærk, selvom man er sårbar og sensibel). At være sensibel betyder jo bare, at du kan opfange alle mulige energier, også dem der ikke er dine egne - og det er da voldsomt skræmmende for et barn. De ved heller ikke hvor de skal gøre af sig selv - og det udløser angst, dårligt selvværd, manglende tillid til voksne mv. Hvad nu hvis børnene og de unge selv kunne være i deres eget selv og være bevidste om, hvordan de skal håndtere deres evner/muligheder/potentiale? 
Vi udvikler både foredrag, forløb til familier og altså også de her Stjernebørn muligheder til både børn og unge, der giver dem mulighed for at møde ligesindede og andre "forkerte" - og selvfølgelig os voksne der kan guide dem lidt og give dem nogle værktøjer.



BØRN /UNGE - INTUITIV SELVUDVIKLING & LÆRING

Mit Magiske Hjerte

Har barnet brug for at kende sig selv - sin indre kerne? Vi ser ofte de her børn som mangler kontakt til deres sjæl. Og måske også der intuitive/spirituelle evner. Mit Magiske Hjerte handler om at forstå de følelser og oplevelser som der følger med, at være et åbent lille væsen - med alt hvad det indebærer. Rigtig mange børn/unge mennesker har brugt rigtig meget tid på at føle sig forkerte, og deres omgivelser forstår dem sjældent. Vi vil i Magiske hjerte klæde dem på med viden om det spirituelle felt, evner, vished om universet og meget mere. Samtidigt skal vi hygge og støtte hinanden - vi vil dele historier og øve os på livet som lysarbejder.

Vi mødes en gang om ugen i 2 timer, hvor vi langsomt oparbejder læring om os selv og viden om alt det som vi påvirkes af. I et magisk univers vil vi fodre fantasi, figtherånd, magic moves og skørhedsfaktoren er stor og opløftende - vi skal nemlig også øve MOD til at være dem vi er!.

Somme tider vil VI inviterer forældre indenfor, så i kan være med, eller børnene har lavet noget de gerne vil vise frem. Der vil ikke være et forudbestemt forløb, da programmet tilpasses de børn der deltager. Der arbejdes også ud fra den enkeltes mål som kan sættes sammen med barnet og deres forældre.

Programmet vil kører en fast ugedag efter skole eller i samarbejde med en skole evt. i skoletid - minus helligdage og ferier. Sted/miljø afhænger af kommune eller institution - hvilket kan aftales individuelt.

Pris og varighed: Det kører kontinuerligt på månedsbasis, hvor du selv melder fra, når du mener at barnet har fået den læring det skal bruge, eller ikke ønsker at deltage mere. Nogle har brug for det SPACE, at have andre "af samme slags" - så derfor er det ikke et fast hold, og der vil løbende støde folk til og fra.


HOLD BOGENSE:
Fredskoven, Kristianslundsvej 1, 5400 Bogense
onsdage kl. 15.30 - 17.30


VARIGHED: månedligt medlemsskab

PRIS: 550,- pr. mdr.

Max: 15-20 personer

Socialt ungenetværk fra ca. 15 til 24 år.

Café SpotLight

Der er mange oplevelser, mennesker og omgivelser der hver dag påvirker os, både negativt og positivt, og vi kan hurtigt drænes og have en følelse af at være forkert eller at alt er imod os. Hvem har ikke haft den følelse i deres liv på et tidspunkt. De unge mennesker har aldrig haft så mange indsigter, krav, test, muligheder som de har i dag. Det kan skabe alle mulige spørgsmål og indre kampe med sig selv, som de unge godt kunne have brug for at dele med andre, på en ikke terapeutisk facon.

Vi støder på rigtig mange børn og unge, som i bund og grund har brug for et fællesskab til at tale om tunge, dybe, lette, store og små ting i livet, og som ikke føles som et ”overgreb / indgreb” - som om der helst SKAL være noget galt. At man sagtens kan mistrives i det små og have brug for et fælles rum til de oplevelser, drømme og den mission som livet er.

Målet er at vi kan lave en pop-up cafe i Odense, Middelfart, Bogense og måske et sted mere, en gang om måneden i nogle timer om eftermiddagen. Her kan de unge droppe ind, og mødes på tværs af udfordringer og møde nogle kompetente vejledere, som kan give input eller måske har den unge blot brug for at lytte til andre.

Vi vil byde ind med al vores energi, indsigt og vejledning til de unge menesker, på en rummelig og samtidig stabil måde. Vi giver dem muligheden for at stille alle de spørgsmål som de går og tumler med. Vi giver dem selvindsigt og muligheden for at arbejde med sig selv! Måske har de en drøm, som de ønsker at dele og finde sit eget højeste potentiale - og det vil være en del af Café SpotLights intention, at skabe rum for samtale og give mulighed for vejledning på stedet.



VI SØGER...

 - både steder og sponsorer til at søsætte projektet. Corona sætter nogle begrænsninger samtidig med at det er NU der er virkelig brug for det. De sårbare unge bliver ramt af angst og ensomhed når verden vælter. Ved at skabe en bobbel hvor intet er tabubelagt og alle input er tilladte, tror vi på at vi kan være medhjælpene til at unge kan styrke sig selv med vores kærlige skub på selvværd, med øvelse og samtale.




Til virksomheder, kommuner og institutioner:

Vi har programmer og undervisning der er velegnet til børn der er udfordret på social angst, dårligt selvværd mv. Programmer kan laves i mange sammenhænge som socialt tilbud til barnet,familien eller skolen/institutionen. Send os en forespørgsel - når der er samlet nok til at lave et hold, vil vi kontakte dig. Er der pludselig for mange, vil vi oprette flere hold, hvor vi tager intuitivt stilling til sammensætningen af mennesker. Har du selv en gruppe, så det er nok til et hold, så kontakt os og vi skaber et unikt forløb for jer. Der skal først betales, når der er nok til et hold, det er muligt at betale kurserne over flere gange.

Læs også om kombineret børne/ungeindsats