Vi uddanner os for at kunne flere kompetencer og for at være opdateret inden for alt det jobbet og vi selv forventer af os. Somme tider er vi nød til at putte mere viden på, for at kunne opretholde en stilling eller af sikkerhedsmæssige årsager.
Siden vi er helt små, starter vi med at uddanne os, men faktisk er INDDANNELSEN lige så vigtig. Vi tænker egentlig ikke så meget over når DET sker. Vi gør det som babyer, hvor vi observere, fornemmer og mærker. Et lille barn kan fornemme en stemning og kan også lære af det vi bare gør, og som sjældent er noget vi fortæller eller beskriver HVORDAN skal gøres - det sker bare.
Når vi bliver omkring 6-7 år, så starter den reelle uddannelse - skolen. NU skal vi have fyldt alt muligt læring på, og noget af det er naturligvis en vigtig del af vores grundviden. Det er nu vi træner hjernen, ligesom man træner en muskel. Men det har faktisk meget lidt med inddannelse at gøre - faktisk det sin modsatte.
Uddannelse er som sagt noget udefra som puttes uden på de lag vi har i forvejen, til at styrke, forbedre og gøre os “større”. Når vi inddanner os, så kan det ikke på samme måde ses eller måles. Det er alt det inden i os, som vi allerede har i alle vores celler, på alle vores interne hylder, hvor kun en brøkdel er aktiveret. Ved at danne indad, så tager vi udgangspunkt i det latente som vi er født med og har med os fra epigenetikken, og som blot skal kobles og iværksættes til de uddannede kompetencer.
